0

Events - både hos dig og os

VestVin i Skive

Events hos VestVin

Hos VestVin handler det ikke kun om at sælge vin. Vi elsker også at skabe oplevelser omkring vin, hvor hygge, viden og fællesskab er i centrum. Under vores event-koncept tilbyder vi både åbne smagninger, lukkede arrangementer og special-events skræddersyet til virksomheder og foreninger.

Smagninger i butikken
I vores 500 kvm store butik afholder vi løbende åbne smagninger, hvor alle er velkomne. Det kan være fredags-events som Cava-Fredag, Barolo-Fredag eller Syd-Spansk-Fredag, hvor vi åbner flaskerne og giver dig mulighed for at smage nye vine uden billet. Følg med på vores Facebook-side for at se de kommende events.

Skræddersyede firma-events
VestVin kan også rykke ud til jeres arrangement og stå for vinbaren. Vi har blandt andet været en del af en stor festival hos SKOV A/S i Glyngøre, hvor over 1.000 medarbejdere, familier og venner deltog, og vi stod for al vinen. Tøv ikke med at tage kontakt, hvis det lyder som noget til jeres næste firma event.

Damernes Vin – eksklusive vinsmagninger for kvinder
I samarbejde med Damernes Vin afholder vi flere lukkede smagninger hvert år, både i vores butik og ude af huset. Her skaber vi rammerne for hyggelige og lærerige aftener med særligt udvalgte vine. Det eneste krav er, at du er kvinde for at kunne være med.
Læs mere om Damernes Vin her: Damernes Vin på Facebook

Book din egen vinsmagning
Har du lyst til at samle venner, familie eller kolleger til en hyggelig aften med vin og måske tapas? Så hjælper vi gerne. For lukkede smagninger gælder, at I minimum skal være 30 personer. Du er altid velkommen til at kontakte os på mail@vestvin.dk, så finder vi sammen en pris og strikker en vinsmagning sammen, enten med mad eller uden.

 

Kundeservice

VestVin A/S
Holstebrovej 72
7800 Skive

+45 2540 7800 mail@vestvin.dk
Information
Konto
Kategorier
Sociale medier
© 2025 VestVin A/S. Webshop af Bewise
Dankort Mastercard Visa MobilePay Apple Pay Google Pay