Hos Vestvin er vi vilde med produkter, der har en god historie bag sig, og denne gin er ingen undtagelse. Stockholms Bränneri Dry Gin er den første gin af sin slags, der bliver fremstillet i den svenske hovedstad. I et tidligere Jaguar-værksted forfølger parret Anna og Calle Wikner deres drøm om at producere prisvindende gin med et unikt nordisk præg. Ginnen er baseret på økologisk hvede og har en tydelig nordisk karakter. Den er destilleret med syv økologiske botanicals: enebær, korianderfrø, kvan, citronskal, lyng, hyldeblomst og rosmarin, som tilsammen giver ginen en fin, floral profil, der harmonerer med de klassiske enebær- og citrusnoter. Smagen er krydret med delikate noter af enebær, lyngblomster, citron, sort peber, rosmarin og hyldebær.