Du skal være over 18 år for at handle hos os
Er du over 18 år?
Når kun det bedste er godt nok, er Irrésistible Rosé Cru Classé de Provence et oplagt valg. Vinen kommer fra Domaine de la Croix – en af de blot 18 historisk klassificerede Cru Classé-ejendomme i Provence. Beliggenheden tæt ved Saint-Tropez giver optimale vækstbetingelser med masser af sol, kølige middelhavsbriser og kalk- og skifferholdige jorde, som tilsammen skaber rosévine med en imponerende kombination af friskhed, elegance og mineralitet.
Vinen er sammensat af Grenache, Cinsault, Syrah, Tibouren og Mourvèdre – de klassiske Provence-druer, som giver den karakteristiske lyse farve og den raffinerede stil, området er blevet verdenskendt for. Høsten foregår om natten og i de tidlige morgentimer for at bevare druernes friskhed og aroma, hvorefter mosten nænsomt presses og gæres ved lav temperatur. Resultatet er en rosé med en utrolig ren og præcis frugtprofil.
I glasset fremstår vinen med en smuk, lys laksefarve. Duften byder på friske jordbær, hindbær, hvide ferskner, pink grape, citrus og et strejf af hvide blomster. Smagen er tør, silkeblød og elegant med en flot balance mellem moden frugt og en livlig syre. Den fine mineralitet giver dybde og kompleksitet, mens den lange, friske afslutning understreger vinens høje kvalitet og gør den utrolig let at vende tilbage til.
Cru Classé er en klassifikation, som kun de færreste producenter i Provence kan smykke sig med. Det er et kvalitetsstempel, der gennem generationer har været forbeholdt områdets absolut bedste slotte, og det mærkes tydeligt i glasset. Her får du en rosé, som leverer den elegante og eksklusive Provence-stil, mange forbinder med de bedste restauranter og strandklubber langs den franske riviera.